i aureliahuset har vi samlet nogle af landets dygtigste behandlere og terapeuter
Aureliahuset er skabt som et tværfagligt hus for integrativ sundhed, behandling og menneskelig trivsel - et sted for nærvær, fordybelse og udvikling.
Vores vision er at skabe et hus, hvor forskellige fagligheder kan mødes i en helhedsorienteret forståelse af mennesket, og hvor både det kropslige, psykologiske, relationelle og eksistentielle får plads.
Det afspejles i de dygtige behandlere og terapeuter, som tilbyder deres services i Aureliahuset.

Biopat/Naturopath i biologisk medicin & Zoneterapeut ibm
Jeg har en holistisk tilgang til sundhed og helbred og jeg ser på hele dig for at finde helt ind til rodårsagerne til din fysiske og mentale tilstand her og nu. På baggrund af dette laver jeg et skræddersyet forløb, som er tilpasset dig, din nuværende livsstil og målet med behandlingen.
Min praksis er dybt forankret i en kombination af den nyeste forskning, biokemi, viden og praktisk erfaring.
Jeg har også omfattende erfaring med at arbejde direkte med klienter og observere de virkninger, mine behandlinger har på deres helbred. Denne kombination af teoretisk viden og praktisk erfaring gør mig i stand til at skræddersy hver behandling til lige netop dig og dine målsætninger.
Uanset om du er kronisk syg eller kronisk rask, søger at lindre smerte, reducere inflammation eller stress, forebygge sygdom, forbedre din generelle livskvalitet eller din mentale sundhed, er jeg her for at støtte dig på din vej mod bevidst sundhed, velvære og øget livskvalitet.

Ledelsescoach, rådgiver og underviser
Cand.jur. · EMCC Senior Practitioner Coach · Certificeret yoga- og meditationslærer
Jeg er optaget af at hjælpe mennesker med at leve og lede klogere – med større nærvær, indre frihed og et stærkt personligt ståsted.
Mine primære aktiviteter er indenfor personlig udvikling med grene ind i programmet: ’Dit indre lederskab™’, herunder:
• Coaching og rådgivning
• Yoga, meditation og behandling
• Undervisning og Facilitering
• Forløb og foredrag
Afhængig af dine ønsker, inspirerer jeg og giver redskaber til:
- Bedre kontakt til dig selv gennem fysisk og mental bevægelse
- Større kropsbevidsthed og mere indre ro med et balanceret nervesystem
- Øget bevidsthed om dine værdier og formål
- Mere viden om din indre dialog, mønstre og snubletråde
- At kende indre ressourcer bedre og skabe motivation til forandring og forankring
Jeg tilbyder 1:1 samtaler og behandlinger, forløb, workshops, foredrag og retreats med fokus på mental og fysisk bevægelse. I et trygt og nærværende rum støtter jeg dig i at få kontakt til dine indre ressourcer, skabe større bevidsthed og styrke din trivsel, livsglæde og personlige udvikling.
Du kan booke 1:1 sessioner direkte hos mig, og øvrige aktiviteter finder du i kalenderen på Aureliahusets hjemmeside og på de sociale medier:
https://www.instagram.com/hellelehmannyoga/
https://www.facebook.com/hellelehmannyoga/
https://www.facebook.com/visionroomdk/

Musikterapeut & GIM-terapeut
Jeg arbejder med mennesker, der står i livskriser, stressbelastning, traumer eller eksistentielle overgangsfaser – og som ønsker en dybere og mere helhedsorienteret tilgang til forandring. Med mange års erfaring fra forsknings-, hospitals- og terapiverdenen træder jeg ind i mødet med både faglig tyngde og sansende nærvær.
Jeg har skabt Soundjourney som et terapeutisk rum, hvor musik, samtale og bevidsthed åbner for regulering, indsigt og udvikling. Med afsæt i musikterapi – herunder Guided Imagery and Music (GIM) – arbejder vi med følelser, kropslige sansninger og indre billeder som en aktiv del af den terapeutiske proces. Musikken fungerer som en vej ind til de lag af erfaring, der ikke altid kan nås gennem samtale alene.
Et forløb er struktureret og trygt forankret. Vi bevæger os nænsomt mellem oplevelse og refleksion, så indsigter kan integreres i et levedygtigt hverdagsliv. Målet er ikke blot indsigt, men varig regulering, større selvforståelse og styrket indre retning.
Jeg tilbyder også workshops, hvor stemmen bruges som redskab til at berolige nervesystemet, skabe tryghed i kroppen og åbne for kontakt med følelser og autenticitet.

Body SDS kropsterapeut
Jeg har valgt at arbejde med Body SDS, fordi jeg brænder for at hjælpe mennesker med at skabe balance mellem krop og sind – og leve et liv med mindre smerte, mere ro og større frihed.
I mine behandlinger arbejder jeg helhedsorienteret med kroppen, hvor vi ikke kun har fokus på symptomer, men også på de bagvedliggende årsager til ubalancer .
Mange kommer til mig med spændinger, smerter, stress, uro eller følelsen af at være “fastlåst” – både fysisk og mentalt.
Jeg møder dig med nærvær, ro og respekt for kroppens eget tempo, og skaber et trygt rum, hvor du kan give slip og mærke dig selv.
Min tilgang kombinerer en analytisk forståelse med en intuitiv fornemmelse for kroppens signaler.
Jeg er optaget af, hvad kroppen forsøger at fortælle, og hvordan vi sammen kan skabe forandring, der mærkes både fysisk, følelsesmæssigt og mentalt .
Mit ønske er at hjælpe dig til en krop, der ikke er plaget af smerter eller ubalance – så du får mere overskud til at leve det liv, du drømmer om.

Manuvision Kropsterapeut og Traumeinformeret Terapeut
Hos Rootsdown Kropsterapi v. Isabella Viskum modtager du støtte til regulering og balancering af nervesystemet – med særlig dedikation til ADHD, stress og udbrændthed, angst og traumer.
Du tilbydes en kombination af kropsbehandling, viden og konkrete værktøjer til en hverdag i bedre balance. Herunder opnår du en dybere forståelse for det autonome nervesystem og for, hvordan livets erfaringer lagres i følelsesliv, tankemønstre og adfærd.
Isabella er Manuvision Kropsterapeut, Traumeinformeret Kropsterapeut (TIK) og RAB-certificeret. Derudover underviser hun i kropsbevidsthed og afholder workshops for både private og erhverv.
Pædagogisk sociolog og psykoterapeut
Som terapeut arbejder jeg holistisk med tilgange og redskaber baseret på kognitiv adfærdsterapi, mentalisering og resiliens-forståelse, organisationspsykologi, psykodrama og kunstterapi (jungiansk inspireret).
Mit menneskesyn er funderet i universitetsuddannelser med en bachelor og kandidat i Idehistorie samt Lifelong learning, Pædagogisk sociologi og psykologi fra Aarhus Universitet.
Derudover har jeg gennemført en række terapeutiske uddannelser og kurser i eksempelvis sexologi, The Work og The Art of Hosting Conversations that Matter og er pt. under videreuddannelse på den 4-årige uddannelse som kunstterapeut på Institut for Kunstterapi ved Vibeke Skov.
Jeg er uddannet keramiker fra Aarhus kunstakademi og har arbejdet med både teater og sang. Derigennem har jeg erfaret, hvordan det kreative kan hjælpe os mennesker med at skabe opmærksomhed på og udtrykke indre tilstande, så vi bliver mere frie versioner af os selv.
I undersøgelsen af det, der er større end os selv, har jeg mangeårige erfaringer med meditation, shamanistisk arbejde og den japanske kampkunst aikido.
Jeg har særdeles bred arbejdserfaring. Blandt andet med opgaver på europæiske forskningsprojekter, uddannelse af ledere, arbejde med udviklingshæmmede, ledelse af kreative værksteder i folkeskolen, ligesom jeg har arbejdet som bedemand i 3 år.

Psykolog
Starter i Aureliahuset d. 1/8 2026
Jeg er specialiseret i terapeutiske og meditative processer, der udvikler, forstærker og fordyber relationer mellem mennesker og indadtil i relation til dele af dig selv.
Jeg tilbyder nærvær, varme og professionalisme i mine samtaler, og jeg afholder retræter og tilbyder supervision i processer, der fordyber nærvær og medfølelse.
Jeg er specialiseret i Internal Family Systems model (IFS) og medstifter af IFS Danmark. Jeg er ekstern lektor i IFS på psykologistudiet på Københavns universitet. Derudover tilbyder jeg IFS terapi, grupper og undervisning i min egen klinik.
Jeg har 16 års erfaring som terapeut og underviser.
Udover at være autoriseret psykolog betragter jeg mig selv som brobygger mellem nyeste vestlig viden om psykens kapacitet til traumeheling i psykoterapi samt ældgamle visdomspraksisser til traumehealing fx. naturforbundeted, ceremoni og bevægelse.

Aut. Holistisk Biomediciner, Hormonterapeut og Spirituel vejleder
Starter i Aureliahuset d. 1/9 2026
Mennesket er en vidunderlig opfindelse. Vi er sammensat af en masse delelementer: organer, kredsløb, forsvar, systemer, DNA, energi, hukommelse, bindevæv, knogler mv. Hver især har vi ydermere en række unikke aftryk, som er opstået via arv, miljø, livsopfattelser og vores bevidsthed. Dette fantastiske design gør os i stand til at leve og udvikle os.
Når der er opstået forstyrrelse i et eller flere af disse elementer og aftryk, skaber det typisk ubalancer, hvilket kan føre til smerter, sygdomme, forstyrrelser i hormon- og nervesystem, allergier eller mentale og følelsesmæssige udfordringer.
Min fornemmeste opgave som behandler er at vejlede dig så trygt som muligt til en mere gavnlig balance og guide dig frem til den bedste udgave af dig, så du nemmere kan udleve dine drømme og potentialer.
Relevante uddannelser:
- Aut. Holistisk Biomediciner m. speciale i bl.a. sygdomslære, immun- og hormonsystemet
- Hatha Yoga-underviser (for private og virksomheder)
- Buddhistisk Universitet m. speciale i meditation og helhedsforståelse
- Traumehypnose terapeut
- Afslutter NHT®-vejlederuddannelsen ultimo 2026.
Alle mine konsultationer har en velmenende og nærværende intention om at guide og vejlede dig mod mærkbar forebyggelse, helbredelse og lindring.
Du er velkommen til at kontakte mig via
min hjemmeside.

Sexolog, Parterapeut, Kropsteraput og psykoterapeut
Starter i Aureliahuset d. 1/9 2026
Jeg brænder for at skabe nærværende tillidsfulde relationelle rammer, så du kan undersøge, hvordan du bliver mere autentisk tilstede i din krop, og hvad der holder dig tilbage fra at leve dit liv i samklang med dine værdier, dig selv, dine relationer og din seksualitet.
Mine sessioner udspringer fra et forankret fundament med fire rødder som naturligt væver sig ind i sessionerne afhængigt af fokus og intention.
• Holistisk jordemoder mere end 20 år.
• Gestaltisk forankret psykoterapeut
• Blid krops- og traume terapi / dearmering
• Master i klinisk sexologi fra Aalborg universitet
Jeg har specialiseret mig i en samskabende kombination af psykoterapi, sexologi og kropsorienteret traumeterapi.
Derudover tilbyder jeg sexologisk parterapeutiske samtaler om intimitet, nærvær, kommunikation, smerter, lyst, tilknytning, skam, tabu og senfølger efter traumatiske hændelser.
Jeg møder dig/jer åbent, ukritisk fortroligt og fordomsfrit, og sammen undersøger vi dine/jeres bevæggrunde for handlemønstre i jeres relation og seksualitet.
Jeg arbejder gestaltisk og neurofysiologisk og derfor med en overbevisning om, at vi gør det, vi har lært af en årsag. At give plads til polaritet, dilemma og ukendte dele i os, giver mulighed for at opleve os selv på nye mere hele måder. Jeg arbejder sådan i samtale og i kropsterapien.
Jeg holder et bredt integreret felt af både naturvidenskabelige, medicinske, holistiske og psyko-spirituelle tilgange, som gør, at jeg står solidt fagligt og kan favne alle typer af menneskelige problemstillinger åbent og fordomsfrit.
I en bredere forstand er jeg stadig sjæls-jordemoder for menneskelige processer, for skjulte længsler, kreative ufødte sider, og bange indre børn som afholder mine klienter fra at være den bedste version af sig selv – i livet, i det seksuelle, til sig selv og i sine relationer.
Du er velkommen hos mig med alt hvad du er og står med i livet.



